Aktiv for Palæstina

Mellemfolkeligt Samvirkes Palæstina-aktivistgruppe er for dig, der enten allerede har interesse for, eller gerne vil lære mere om emner, der relaterer sig til Palæstina/Israel - med et klart tryk på politik og menneskerettigheder, men også fx kultur. Man behøver med andre ord langt fra at være mellemøstekspert for at deltage i gruppens arbejde.
Aktivistgruppen er for dig, der vil møde andre, der også vil vise solidaritet og sige fra over for systematiske overtrædelser af Folkeretten i de palæstinensiske områder.
I gruppen udvikler vi events og aktiviteter, og du kan dermed lære noget om at planlægge og koordinere demonstrationer, aktioner, debatter og koncerter - fra idé til udførelse. Herunder også arbejde med sociale medier i forbindelse med aktiviteter. Arbejdet foregår i tæt kontakt til Mellemfolkeligt Samvirkes sekretariat, der både kan sparre og støtte i forbindelse med aktivistgruppens arbejde.
For at høre mere kan du tjekke vores facebookgrupper ”Frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke – Palæstina” eller ”Frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke” ud.
Du kan også kontakte Maja Andersen på man@ms.dk for mere information.