Billede
Sara, Leyla og Olcay fra Gadehavegård og Tingbjerg. Foto: Lasse Bak Mejlvang
Fotobyline
Lasse Bak Mejlvang

Afskaf "ghettolisten"

Færre lister – flere løsninger: “Ghettolisten” skal afskaffes.

Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.

Færre lister – flere løsninger: “Ghettolisten” skal afskaffes.

Følelsen af at være uønsket. Andenrangsborger i eget land. Udstødt. Det er, hvad den såkaldte "ghettoliste" får beboere i udsatte boligområder til at føle.

“Ghettolistens” kriterie om, at andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund ikke må overstige 50 % er udskammende og diskriminerende. Selv FN kritiserer Danmark for kriteriet.

Der er mange løsninger på boligsociale problemer. Stigmatisering, nedrivninger og tvangsflytninger er ikke en del af dem. Vi hjælper ikke beboerne ved at stemple dem, tvinge dem til at flytte og rive deres hjem ned. I stedet bør vi løse problemerne med et aktivt beboerdemokrati og langsigtede indsatser, der løfter områderne og inddrager beboerne.

Skriv under og lad os sammen kræve et Danmark, hvor vi ikke dømmer folk på deres etnicitet. Et Danmark, hvor vi tror på løsninger - ikke lister.

Vores politiske krav:

  1. Afskaf "ghettolisten".

  2. Styrk beboerdemokratiet i udsatte boligområder med bedre inddragelse af beboerne.

  3. Afsæt flere midler til langsigtede, boligsociale indsatser.

  4. Lav en handlingsplan mod alle former for diskrimination.

Læs mere om vores holdninger og anbefalinger her: Færre lister - flere løsninger

Seneste nyt

Onsdag 1. december 2021

Den 1. december 2021 blev de opdaterede lister over udsatte boligområder i Danmark offentliggjort.

Som noget nyt er udtrykkene “ghetto” og “hård ghetto” fjernet fra listen og erstattet med henholdsvist “parallelsamfund” og “omdannelsesområde”. Derudover er der blevet tilføjet en ny liste med såkaldte “forebyggelsesområder” til listen.

Per 1. december 2021 er der:

  • 62 områder på listen over forebyggelsesområder
  • 20 områder på listen over udsatte boligområder
  • 12 områder på listen over parallelsamfund (tidligere “ghettoer”)
  • 17 områder på listen over omdannelsesområder (tidligere “hårde ghettoområder”)

Der er ikke blevet hverken fjernet eller tilføjet områder til listen over omdannelsesområder (tidligere “hårde ghettoområder”) i 2021.

 

Kilde:

Om brugen af ordet "ghettolisten"

I 2021 skiftede den såkaldte “ghettoliste” navn, så det udskældte ord “ghetto” udgik fra listerne, der nu er kendt som:

  • Parallelsamfund (tidligere kaldet “ghettoer”)
  • Omdannelsesområder (tidligere kaldet “hårde ghettoområder”).

I Mellemfolkeligt Samvirke er vi glade for, at ordet “ghetto” er udgået. Vi har dog valgt fortsat at bruge betegnelsen “ghettolisten” i vores kampagner for at undgå forvirring, da det er det mest alment kendte udtryk. For at tydeliggøre, at det er et ord, vi bruger med en vis distance og forsigtighed, har vi valgt konsekvent at skrive “ghettolisten” i anførselstegn.

Vi mener også, at det nye ord “parallelsamfund” fortsat er stigmatiserende overfor beboerne i udsatte boligområder, da det indirekte markerer et skel mellem “dem” og “os”.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor indsamler I underskrifter?

Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.

Hvad er "ghettolisten"/parallelsamfundslisten?

Parallelsamfundslisten (tidligere kaldet "ghettolisten") er en liste over boligområder, som ifølge Transport- og Boligministeriet kan karakteriseres som parallelsamfund (tidligere kaldes "ghettoer") og omdannelsesområder (tidligere kaldet "hårde ghettoer") i Danmark. Ministeriet udgiver listen hvert år i december.

Kriterierne for, hvornår et boligområde havner på de to lister omfatter bl.a. beboernes etniske baggrund, indkomstniveau, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og tidligere lovovertrædelser.

Hvis et boligområde har været på "ghettolisten" i fem sammenhængende år, bliver det defineret som et såkaldt "omdannelsesområde".

Den 1. december 2021 var der 12 boligområder, der blev udpeget som parallelsamfund. Heraf blev 10 boligområder karakteriseret som omdannelsesområder.

Kilde:

Men er det ikke en god ting, at regeringen forsøger at løse problemerne med udsatte boligområder?

I Mellemfolkeligt Samvirke anerkender vi selvfølgelig, at mange udsatte boligområder har udfordringer. Vi anerkender også, at der er behov for en særlig indsats i de områder – ellers ville vi jo ikke selv arbejde i udsatte boligområder.

Vi mener, at problemerne dels er en konsekvens af den ulighed, vi som samfund har et ansvar for at løfte os ud af. Ved at beboerne i udsatte boligområder i højere grad bliver involveret i samfundet, er opmærksomme på deres handlemuligheder og demokratiske rettigheder, kan vi også styrke områderne.

Ghettopakken er en politisk plan, som blev vedtaget i 2018 under navnet "Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030" af den daværende regering.

Formålet med "ghettopakken er at nedbringe antallet af udsatte boligområder i Danmark. Aftalen har bl.a. vakt opsigt, fordi den gør det muligt at tvangsflytte folk og nedrive deres boliger.

Men "ghettopakken" er den gale medicin til problemet. Vi er enige i målet. Men vi er ikke enige i metoderne til at nå derhen. Vi tror ikke på tvang. Vi tror på beboerdemokrati. Vi tror på præventive tiltag og empowerment af unge, der ellers er ramt af håbløshed. Det er et afgørende tiltag, når beboerne ellers oplever diskrimination og øget eksklusion som konsekvens af "ghettoudspillet".

Kilde:

Hvordan arbejder I selv med at styrke og inddrage beboerne i udsatte boligområder?

Siden 2015 har vi gennem Lokaldemokratiprojektet arbejdet med unge i udsatte boligområder. Vi arbejder med partnere i Albertslund, Tingbjerg, Bispebjerg, Nørrebro og Brøndby Strand. Derudover arbejder vi med de unge på tværs, når de mødes til nationale arrangementer såsom Folkemødet og Roskilde Festival.

Vi har en vision om at skabe en generation af unge fra udsatte boligområder, der indgår i organiserede fællesskaber, blander sig i beslutningsprocesser og opsøger indflydelse. Vi styrker de unges tro på deres demokratiske rettigheder og deres rolle som ligeværdige medborgere i det danske samfund, der har ret til at blande sig og blive hørt. Vi støtter unge i at organisere sig i stærke handlefællesskaber og indgå i demokratiske processer, hvorigennem de kan give deres mening tilkende og opsøge indflydelse.

Hvad betyder etnicitetskriteriet for ghettolisten?

Etnicitet-kriteriet er centralt for "ghettolisten", da kriteriet alene afgør, om et boligområde bare er et "udsat boligområde" eller om det er et "parallelsamfund" (tidligere "ghettoområde"). Så hvis man fjerner etnicitets-kriteriet, fjerner man de facto også "ghettolisten", da alle udsatte boligområder vil være under samme kategori, nemlig "socialt udsatte boligområder", hvor der gælder ens regler.

Etnicitet-kriteriet forskelsbehandler på baggrund af etnicitet, så derfor mener vi, at kriteriet - og dermed også "ghettolisten" - bør afskaffes.

Hvorfor beder I om telefonnummer?

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.

Jeg har et udenlandsk telefonnummer

Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.