Alle er lige

Ja, det eksisterer desværre i bedste velgående. Cirka 50% af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund. Et tal, der har været uforandret de seneste 8 år.

• Antallet af racistisk motiverede hadforbrydelser har været stigende de sidste fire år. I 2020 var mere end halvdelen af de hadforbrydelser, Rigspolitiet registrerede, racistisk motiverede.
• Forskning viser, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og tørklæde skal sende 60% flere jobansøgninger end etnisk danske kvinder, og jobsøgende med et mellemøstligt-klingende navn skal sende 52% flere jobansøgninger, før de bliver indkaldt til en jobsamtale.
• FN har kritiseret politiske tiltag som paradigmeskiftet og ghettopakken for at diskriminere hele befolkningsgrupper med særlove.

Denne fremmedgørelse af befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund tillader os at se på etniske minoriteter som grupper af mennesker, der er ens og truer samfundet. I skudlinjen for dette står bl.a. flygtninge, asylansøgere, jødiske efterkommere og ikke mindst minoriteter med muslimsk baggrund.

Vi lever i en tid, hvor hetz, udskamning og hadtale mod etniske minoriteter er blevet en del af dagligdagen. Både globalt og i Danmark ses stigende højrenationalistiske tendenser samt en hårdere tone, hvor befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund bliver talt om, som var de "nogle andre". Det bliver ofte tydeligt i online fora, hvor hadefulde ytringer omhandlende religion, tro, flygtninge, asyl og ligestilling flittigt bliver delt.

Mange af de unge, vi arbejder sammen med i de socialt udsatte boligområder, fortæller os om en følelse af ikke at blive hørt og at blive "talt om, men ikke med".

Vi mener, at vi i Danmark er i gang med i fællesskab at dehumanisere minoriteter. Vi accepterer tavst, at nogle mennesker bliver diskrimineret og ekskluderet fra fællesskabet.

Kilder:

• Institut for Menneskerettigheder, Minoritetskvinder med tørklæde bliver fravalgt på arbejdsmarkedet
• Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser 2020
• Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, "UN human rights experts urge Denmark to halt contentious sale of “ghetto” buildings"
• MS.dk, Handlingsplan mod etnisk diskriminationk

• Forskelsbehandling er, når mennesker bliver behandlet anderledes på grund af race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion eller tro, seksuel orientering, national eller social oprindelse, politisk anskuelse, alder eller handicap. I Danmark fik vi Forskelbehandlingsloven i 1996, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af førnævnte forhold.

• Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling. Diskrimination er handlinger, der udelukker eller begrænser menneskers deltagelse på grund af alder, handicap, køn, race, etnicitet, tro, religion eller seksuelle orientering. Direkte diskrimination er, hvis en person bliver behandlet dårligere end en anden i en situation pga. førnævnte forhold. Fx hvis en person bliver afvist i døren på en natklub pga. personens hudfarve. Indirekte diskrimination er, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse eller praksis stiller personer dårligere pga. førnævnte forhold. Fx hvis en arbejdsplads indfører et usagligt forbud mod at bære tørklæde.

• Racisme er en overbevisning om, at mennesker med en særlig etnisk oprindelse er overlegne eller underlegne ift. andre. Racistisk adfærd kan være åbenlys, som når mennesker bliver behandlet anderledes pga. etnisk oprindelse eller hudfarve, men den kan også være skjult, som når samfund systematisk behandler grupper i samfundet ud fra en diskriminerede tankegang.

Kilder:

• Beskæftigelsesministeriet, Forskelsbehandlingsloven
• Institut for Menneskerettigheder, Begrebskatalog

Regeringen har afsat midler til at udarbejde en handlingsplan mod racisme. Det er det første store skridt i den rigtige retning.

Nu handler det derfor om at stille politikerne til ansvar og kræve, at handlingsplanen ikke bare er et stykke papir, men at den også fører til reel handling.

I samarbejde med Mino Danmark, Afro Danish Collective, Sabaah, Ilisimasavut og LGBT Asylum har vi derfor formuleret en række konkrete anbefalinger til regeringens handlingsplan mod racisme. Du kan læse anbefalingerne her:

Alliancens primære anbefalinger til regeringens handlingsplan mod racisme

Vi står løbende bag en række demonstrationer, oplysnings- og debatarrangementer og tager del i den offentlige debat om antidiskrimination. Vi lægger pres på politikerne og leverer indsigter og argumenter, så vi kan få indflydelse på udarbejdelse og vedtagelse af lovgivning.

Gennem projektet Unge og lokaldemokrati arbejder vi med at give unge i udsatte boligområder indflydelse og mulighed for selv at skabe de positive forandringer, de ønsker for sig selv og andre. Det involverer bl.a. workshops, uddannelsesforløb og arrangementer, hvor de unge kommer til orde.

Rent geografisk igangsætter vi projekter i hhv. Tingbjerg, Albertslund, Brøndby Strand, Bispebjerg og på Nørrebro på Sjælland og i Aarhus og Esbjerg i Jylland.

Gennem vores undervisningstilbud, Verdensklasse, afholder vi derudover workshops om privilegier, social ulighed og strukturel racisme for skoleklasser rundt om i Danmark.

Der er mange ting, du selv kan gøre, hvis du oplever og/eller bliver udsat for diskrimination på din arbejdsplads, i skolen eller andre steder i din hverdag.

I vores handlingsplan Sammen mod racisme i Danmark har vi samlet en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan bekæmpe racisme og diskrimination helt lokalt. Handlingsplanen indeholder inspiration til, hvordan du bekæmper diskriminaiton personligt, på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutioner, i nattelivet etc.

Læs hele handlingsplanen her

Vi vil gerne fortsætte dialogen med dig. Derfor sender vi dig sms’er for at fortælle om aktuelle sager og bede dig om at støtte vores arbejde. Samtidig er det afgørende for vores arbejde, at vi er så mange medlemmer som muligt. På den måde har vi en større stemme i det danske samfund. Derfor ringer vi til dem, der underskriver og spørger, om de har lyst til at være medlem af vores organisation.

Man kan naturligvis altid frabede sig at blive ringet op eller modtage sms’er. Det kan man gøre på medlemsservice@ms.dk.

Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.