Billede
Alle er lige
Fotobyline
David Lundbye

Alle er lige

Sammen kan vi skabe et samfund, hvor vi handler på racisme og diskrimination og inkluderer alle mennesker på lige fod.

Dine informationer sendes til vores server via en krypteret sikker forbindelse. Læs vores privatlivspolitik og betingelser her.

Sammen kan vi skabe et samfund, hvor vi handler på racisme og diskrimination og inkluderer alle mennesker på lige fod.

Racisme og diskrimination hjemsøger stadig vores samfund i 2022. Det er ødelæggende for alle, det går ud over. Det er ødelæggende for vores samfund. Vi må i fællesskab sige fra.

I Danmark hylder vi troen på et samfund, hvor alle mennesker er lige. Lige meget værd. Lige job- og uddannelsesmuligheder. Men desværre oplever mange det ikke sådan.

Lad os sammen sige fra over for racisme og diskrimination. Lad os skabe et Danmark, hvor alle er lige!

Skriv under og kræv, at regeringen:

  1. Arbejder målrettet for et Danmark, hvor alle er lige. Et Danmark, hvor ingen mennesker skal opleve at blive forskelsbehandlet på grund af deres etnicitet - hverken på arbejdsmarkedet, i loven, på sociale medier eller i hverdagen

Seneste nyt

Mandag 24. januar 2022

Endelig! Efter en lang kamp får Danmark en handlingsplan mod racisme ❤️

En handlingsplan mod racisme er et kæmpestort skridt i den rigtige retning. Og nu starter vi sammen et nyt kapitel, hvor vi i fællesskab skal kæmpe for, at vores krav bliver hørt, og at handlingsplanen fører til reel handling.

Læs vores anbefalinger til en national handlingsplan mod etnisk diskrimination her.

 

 

 

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Er diskrimination overhovedet et problem i Danmark?

Ja, det eksisterer desværre i bedste velgående. Cirka 50 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund. Et tal, der har været uforandret de seneste 8 år.

  • Antallet af racistisk motiverede hadforbrydelser har været stigende de sidste fire år. I 2020 var mere end halvdelen af de hadforbrydelser, Rigspolitiet registrerede, racistisk motiverede.
  • Forskning viser, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og tørklæde skal sende 60 procent flere jobansøgninger end etnisk danske kvinder, og jobsøgende med et mellemøstligt-klingende navn skal sende 52 procent flere jobansøgninger, før de bliver indkaldt til en jobsamtale.
  • FN har kritiseret politiske tiltag som paradigmeskiftet og ghettopakken for at diskriminere hele befolkningsgrupper med særlove.

Denne fremmedgørelse af befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund tillader os at se på etniske minoriteter som grupper af mennesker, der er ens og truer samfundet. I skudlinjen for dette står bl.a. flygtninge, asylansøgere, jødiske efterkommere og ikke mindst minoriteter med muslimsk baggrund.

Vi lever i en tid, hvor hetz, udskamning og hadtale mod etniske minoriteter er blevet en del af dagligdagen. Både globalt og i Danmark ses stigende højrenationalistiske tendenser samt en hårdere tone, hvor befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund bliver talt om, som var de "nogle andre". Det bliver ofte tydeligt i online fora, hvor hadefulde ytringer omhandlende religion, tro, flygtninge, asyl og ligestilling flittigt bliver delt.

Mange af de unge, vi arbejder sammen med i de socialt udsatte boligområder, fortæller os om en følelse af ikke at blive hørt og at blive "talt om, men ikke med".

Vi er i gang med i fællesskab at dehumanisere minoriteter i Danmark. Vi accepterer tavst, at nogle mennesker bliver diskrimineret og ekskluderet fra fællesskabet.

Kilder:

Hvad er forskellen på forskelsbehandling, diskrimination og racisme?

  • Forskelsbehandling er, når mennesker bliver behandlet anderledes på grund af race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion eller tro, seksuel orientering, national eller social oprindelse, politisk anskuelse, alder eller handicap. I Danmark fik vi Forskelbehandlingsloven i 1996, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af førnævnte forhold.
  • Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling. Diskrimination er handlinger, der udelukker eller begrænser menneskers deltagelse på grund af alder, handicap, køn, race, etnicitet, tro, religion eller seksuelle orientering. Direkte diskrimination er, hvis en person bliver behandlet dårligere end en anden i en situation pga. førnævnte forhold. Fx hvis en person bliver afvist i døren på en natklub pga. personens hudfarve. Indirekte diskrimination er, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse eller praksis stiller personer dårligere pga. førnævnte forhold. Fx hvis en arbejdsplads indfører et usagligt forbud mod at bære tørklæde.
  • Racisme er en overbevisning om, at mennesker med en særlig etnisk oprindelse er overlegne eller underlegne ift. andre. Racistisk adfærd kan være åbenlys, som når mennesker bliver behandlet anderledes pga. etnisk oprindelse eller hudfarve, men den kan også være skjult, som når samfund systematisk behandler grupper i samfundet ud fra en diskriminerede tankegang.
Kilder:

 

Hvad mener I, at regeringen skal gøre?

Vi kræver, at regeringen:

  • udarbejder en handlingsplan mod alle former for etnisk diskrimination. Vi har allerede formuleret en plan, de kan bruge som et udgangspunkt. 
  • indfører obligatorisk ligestillings- og mangfoldighedsvurdering af lovgivning, inden den vedtages. Det skal sikre, at lovgivningen ikke rammer samfundets etniske minoritetsgrupper.
  • afskaffer "ghettolistens" kriterie om, at et boligområde kan defineres som eet "parallelsamfund" på baggrund af antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund og efterkommere.
  • handler på den dokumenterede diskrimination på arbejdsmarkedet med sigte på at tallene bag reduceres.
  • styrker forebyggelse af hadforbrydelser ved at afsætte flere ressourcer til dokumentation af forbrydelser og bedre sagsbehandling for de berørte.
  • agerer handlekraftigt på den stigende diskrimination på de sociale medier ved at lave en undersøgelse af had på nettet og strategi for forbedring.

Læs vores handlingsplan mod etnisk diskrimination her

 

 

Hvad gør Mellemfolkeligt Samvirke selv for at modvirke diskrimination?

Vi står løbende bag en række demonstrationer, oplysnings- og debatarrangementer og tager del i den offentlige debat om antidiskrimination. Vi lægger pres på politikerne og leverer indsigter og argumenter, så vi kan få indflydelse på udarbejdelse og vedtagelse af lovgivning.

Gennem projektet Unge og lokaldemokrati arbejder vi med at give unge i udsatte boligområder indflydelse og mulighed for selv at skabe de positive forandringer, de ønsker for sig selv og andre. Det involverer bl.a. workshops, uddannelsesforløb og arrangementer, hvor de unge kommer til orde.

Rent geografisk igangsætter vi projekter i hhv. Tingbjerg, Albertslund, Brøndby Strand, Bispebjerg og på Nørrebro på Sjælland og i Aarhus og Esbjerg i Jylland.

Gennem vores undervisningstilbud, Verdensklasse, afholder vi derudover workshops om privilegier, social ulighed og strukturel racisme for skoleklasser rundt om i Danmark.

Vil du gerne engagere dig i kampen mod diskrimination? Så kontakt vores frivilligkoordinator, Julie, på frivillig@ms.dk