Stop oliesvineriet

For mange danskere er det ikke kun igennem vores valg af transport, forbrugsvaner eller kost, at vi kan gøre en forskel, når det kommer til CO2-udledning per enkeltperson. Faktisk ligger der et enormt CO2-aftryk i investeringer og i vores pensionsopsparinger. Derfor råber vi de største danske selskaber op og opfordrer dem til at stoppe sorte investeringer.

Med din underskrift er du med til at lægge pres på Danske Bank, Nordea, PFA og andre store selskaber, så de lytter til vores og forskernes opråb om, at fossile brændstoffer skal blive i jorden. Jo flere vi er, der kræver, at vores penge ikke bliver investeret i oliesvineri, kulminer og gas, jo bedre.

Mellemfolkeligt Samvirke opsøger løbende dialog med store selskaber om deres ansvar over for klimaet, menneskerettigheder, miljø og skat. Vi har bl.a. undersøgte danske bankers investeringer (Danske Bank og Nordea havde 40 mia. i kul i 2019) , og vi har kortlagt, at PFA har cirka 10 milliarder kr. i fossile selskaber (januar, 2020). Det har vi været i dialog med PFA og bankerne om, da de skal vide, at vi er mange, der vil have vores penge investeret i fremtiden, og ikke i at ødelægge planeten for fremtidige generationer.

Som civilsamfundsorganisation arbejder vi ud fra princippet: Sammen er vi stærkere. Når vi organiserer os og kæmper i fællesskab, kan vi råbe højere og stille større krav om forandring.

Vi søger hele tiden dialogen med store, danske banker og pensionsselskaber, og der er brug for, at vi er mange, der markerer klart, at vi ikke vil være med til at finansiere eftersøgning af mere olie og udvinding af kul, gas og olie. Fossile brændstoffer skal blive i jorden, hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

Mellemfolkeligt Samvirke har i samarbejde med Oxfam IBIS, BankTrack, Profundo og Fair Finance Guide udarbejdet en undersøgelse af skandinaviske storbanker (udgivet februar 2021). Undersøgelsen viser, at Nordea har mindst 103 milliarder danske kroner i fossile selskaber, mens Danske Bank har 65 milliarder danske kroner. På skandinavisk plan har 10 skandinaviske banker placeret mindst 453 milliarder kroner i fossile selskaber. Se undersøgelsen her.

Mellemfolkeligt Samvirke har desuden i 2020 gennemgået PFA’s offentligt tilgængelige aktie- og obligationsporteføljer for selskaber, der beskæftiger sig med fossil energi. Det har vi gjort ud fra strukturerede retningslinjer, hvor vi kategoriserer virksomhederne og tæller op, hvor meget PFA har investeret i dem. Det giver os en indikation på PFA’s samlede fossile investeringer, hvor der dog kan være afvigelser i detaljerne. Hvis du er interesseret i de metodemæssige detaljer, kan du læse mere her.

I flere banker er der særlige grønne fonde, som ikke investerer i fossile brændsler, men det er ofte uigennemsigtigt, hvor ens penge ender. Derfor er det bedst at finde en bank, som altid investerer grønt. Her findes Initiativet skiftbank.nu, der giver tips til, hvad man skal holde sig for øje, når man vil skifte bank.

Du kan være med i Mellemfolkeligt Samvirkes kampagneaktiviteter i Danmark. Vi har et særligt fokus på klimaretfærdighed i alt, hvad vi laver. Vi mobiliserer til klimademonstrationer, klimastrejker og underskriftsindsamlinger. Skriv til frivillig@ms.dk, hvis du har lyst til at høre mere.

Hvis du vil gøre endnu mere for at stoppe strømmen af investeringer i fossil energi fra danske pensionsselskaber, er et godt sted at starte at kontakte dit eget pensionsselskab og give dem tydelig besked om, at du ikke vil have dine penge i fossile selskaber. Mange pensionsselskaber er demokratisk styrede og har generalforsamlinger i marts-april måned, hvor du kan støtte forslag om at afinvestere fossile selskaber.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med Ansvarlig Fremtid, hvor vi hjælper hinanden med at stille forslag til generalforsamlinger i pensionsselskaber og at gå i dialog med selskaberne. Læs mere om netværket her

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at atomkraft ikke er en holdbar løsning på den klimakrise, vi står i. Den holdning deler vi med en lang række politiske aktører og klima- og miljøorganisationer - både nationalt og internationalt.

Det lyder af og til i klimadebatten, at atomkraft er en hurtig og nem løsning på klimakrisen. Det er ikke tilfældet. Erfaringen viser, at nye atomkraftværker typisk tager 10-20 år at opføre. Dertil kommer en anlægspris, der ofte bliver flere gange større end først antaget. Når vi ser på, hvor hurtigt vi skal handle og have en 70 % CO2-reduktion inden 2030, er den lange anlægstid i sig selv en grund til at kaste blikket på andre løsninger. Men der er endnu mere tungtvejende og alvorlige grunde.

Et andet argument for at afholde sig fra at benytte atomkraft er, at metoden ganske simpelt er usikker og farlig. Også efter et halvt århundredes forskning. Sandsynligheden for alvorlige atomulykker er lille, men konsekvenserne af en ulykke eller flere kan derimod blive helt katastrofale. Der er risici og problemer forbundet med alle led i driften af atomkraftværker. Minedrift giver radioaktiv forurening, der kan ske ulykker under reaktordriften og så er højt beriget uran og plutonium en ganske eftertragtet vare, når det kommer til atomvåben og terrorisme.

Der er også slutdeponeringen af højradioaktivt affald. Her findes stadig ingen gode eller langtidsholdbare løsninger. Plutonium har en halveringstid på 24.000 år og er derfor farligt for alt levende i næsten 250.000 år. Det er uacceptabelt og uansvarligt at efterlade fremtidens mange generationer et så stort problem. Vi kan ikke stole på, at nogen pludselig kommer op med en løsning på dette problem.

En ganske tungtvejende og samtidig lavpraktisk grund til at droppe tanken om atomkraft som redningskrans i klimakrisen er, at det er en politisk dødssejler. Allerede i 1985 sagde Danmark nej til atomkraft. Derudover besluttede et enigt folketing i 2019, at Danmark skal skære kraftigt i støtten til EU’s EURATOM-program og dermed støtten til nye atomkraftværker. Der er intet, der tyder på, at den generelle holdning uden for og på Christiansborg vil ændre sig.

Sidst og ikke mindst har vi gode alternativer i den vedvarende energi. De grønne alternativer er billigere, bliver mere og mere effektive, har politisk opbakning og rummer ikke katastrofale risici. Derfor skal vi sætte fart på den grønne omstilling på en måde, som både er hurtigere, billigere og mere sikker.

Atomkraft er for dyrt, langsomt og fyldt med risici. Det er uansvarligt for fremtidige generationer, og den politiske opbakning er der ikke. Grøn energi er et langt mere holdbart alternativ på alle fronter.

Kilde: 

• Atomkraft er farlig, dyr og langsom – og ikke løsningen på klimakrisen, Greenpeace

Mellemfolkeligt Samvirke flyttede i 2016 medarbejdernes pensionsopsparing til PFA. Vi har siden da været i tæt dialog med PFA om deres ansvarlighedspolitik. Da vi valgte PFA som samarbejdespartner, var det med den bevidste strategi at kunne påvirke ansvarligheden i markedets største aktør. PFA har været en god dialogpartner og er på mange områder blevet betydeligt mere ansvarlige siden 2016.

I øjeblikket bruger vi aktivt vores status som kunde i PFA til at lægge øget pres på PFA for at få en mere ansvarlig klimapolitik. Hvis det ikke lykkes at få PFA til at afinvestere fossile selskaber, vil Mellemfolkeligt Samvirke tage kundeforholdet op til revision sammen med PFA og undersøge muligheden for at flytte pensionsopsparingen til en fossilfri pensionsopsparing.

Det er rigtigt, at PFA – sammen med flere andre danske pensionsselskaber – er en del af ClimateAction 100+, som er et globalt netværk, der er sat i verden for at sikre, at de virksomheder, der udleder flest drivhusgasser verden over, tager ansvar for klimakrisen - gennem såkaldt ‘aktivt ejerskab’.

Den seneste rapport fra ClimateAction 100+ viser dog, at de selskaber, der udleder flest drivhusgasser, er med i organisationer eller lobbynetværk, der direkte modarbejder Paris-aftalens målsætninger. Rapporten viser også, at selskaberne ikke har en strategi for reduktion af deres fossile virksomhed, der stemmer overens med Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Desværre mener PFA og andre danske pensionsselskaber, at det er vigtigere at presse de fossile selskaber som investorer end at frasælge aktierne i selskaberne. Vi mener, at pensionsselskabernes aktive ejerskab som investorer i selskaber, er vigtige for at presse selskaberne til at undgå negative konsekvenser ved deres aktiviteter - fx overgreb på menneskerettigheder, børnearbejde, skatteundvigelse osv.

Men for de fossile selskaber er hovedproblemet, at deres forretning er overvejende udvinding af eller energiproduktion fra fossile ressourcer. Det vil derfor sjældent være muligt for et fossilt selskab helt at transformere sig til at være bæredygtigt. Derfor giver frasalg bedre mening end aktivt ejerskab.

Man kan sige det sådan, at aktivt ejerskab er muligt og vigtigt, hvis det handler om negative konsekvenser af selskabernes aktiviteter, mens det ikke giver mening, når det handler om, at selve selskabets kerneforretning er skadelig for jorden.

Både og. PFA lancerede i februar 2020 et bæredygtigt pensionsprodukt, som gør det muligt for PFAs kunder at investere i særligt bæredygtige selskaber gennem deres pensionsopsparing. Dét mener vi selvfølgelig er et skridt i den rigtige retning.

Men så længe PFA fortsat investerer i fossile selskaber, er vi ikke i mål. Det er ikke godt nok, at bæredygtige investeringer er et enkelt produkt, man som pensionskunde kan vælge til, når pensionsselskabet samtidig fortsætter med at investere flere milliarder i fossile brændstoffer. Vi vil ikke have lappeløsninger. Vi vil have klimaløsninger.

Fossile investeringer er i stigende grad en risiko. Hvis vi skal leve op til Parisaftalens målsætninger om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, skal størstedelen af de kendte olie-, gas og kulforekomster, som selskaberne har og er værdisat ud fra, blive i jorden. Det betyder, at fossile selskaber vil miste deres værdi. Samtidig er bæredygtige investeringer både økonomisk konkurrencedygtige og vil formentlig blive mere værdifulde, efterhånden som den grønne omstilling tager fart. Derfor kan det økonomisk godt betale sig at afinvestere de fossile selskaber – men det vigtigste er naturligvis, at vi skal redde planeten og de mennesker, der bebor den!

Kilde:

• Carbon Tracker, Balancing The Budget

PFA er Danmarks største private pensionsselskab med mere end 600 milliarder kr. i forvaltning. Tilsammen har de danske pensionsselskaber omkring 4.000 milliarder kr. under forvaltning. Det svarer til cirka to gange Danmarks bruttonationalprodukt. PFA har investeret omkring 9,1 milliarder kr. i fossile aktier og obligationer, og pensionsselskaberne har tilsammen omkring 30 milliarder i fossile selskaber.

PFA har selv formuleret et sæt retningslinjer for arbejdet med at integrere Paris-aftalen i deres investeringsprocesser. Her skriver PFA, at de ikke ønsker at investere i selskaber, der direkte modarbejder Paris-aftalen. Vi ved derfor, at PFA er lydhøre overfor budskabet.

For mange danskere vil et frasalg af fossile selskaber fra pensionsopsparingen være det vigtigste, vi personligt kan gøre for at reducere vores klima-aftryk. Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med andre bevægelser haft en god dialog med PFA og en række andre pensionsselskaber gennem de seneste år. Men pensionsselskaberne mangler stadig at forstå alvoren i klimakrisen og fuldt ud frasælge deres fossile investeringer.

MP Pension har efter pres fra deres medlemmer valgt at frasælge alle aktier i kul- og olieselskaber. Derfor kan vi også gøre en forskel i andre pensionsselskaber, hvis vi i fællesskab råber dem op.

Kilder:

• MP Pension, Vi frasælger fossile selskaber
• PFA, Retningslinjer for arbejdet med at integrere Paris-aftalen i investeringsprocesserne

Vores specifikke krav til PFA er, at de skal melde klart ud, at de vil sælge deres investeringer i fossile selskaber snarest muligt. Selve af-investeringen skal ske senest i 2021. Vi er opmærksomme på, at visse investeringer kan være svære at komme ud af. Dette skal PFA selvfølgelig håndtere ansvarligt over for både planeten og investeringerne.

Definitionen af et fossilt selskab kan være vanskelig, da selskaber typisk har blandede aktiviteter. Mellemfolkeligt Samvirke foreslår en grænse, inspireret af det største norske pensionsselskab, KLP, som har valgt helt at ekskludere selskaber med tjæresand fra deres investeringer. KLP stiller også krav til, at maksimalt 5 procent af omsætningen i et selskab må komme fra kul. Dertil foreslår vi en grænse på 10 procent for olieaktiviteter og 20 procent for gasaktiviteter. Dette skal afsøges og begrundes. Selskaberne skal samtidig have en plan for reduktion af den faktiske mængde fossile aktiviteter.

Kilde:

• KLP goes coal free

Nej. Investeringer i fossile brændsler er faktisk ikke en god forretning. At investere i selskaber, der eksempelvis laver nye kulkraftværker, er meget risikofyldt. Vedvarende energi er ofte billigere. Det er både godt for planeten og økonomien at stoppe sorte investeringer.