Kvoteflygtninge: Tag ansvar, Danmark

Kvoteflygtninge er særligt sårbare og udsatte mennesker udvalgt af FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. Aftalen om kvoteflygtninge går ud på at genbosætte de mest sårbare og udsatte flygtninge i et tredje land med henblik på varigt ophold, hvor de får stabilitet og mulighed for at etablere sig i sikkerhed.

Teknisk set hedder programmet genbosættelse - eller resettlement - af flygtninge. Det vil sige, at FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, hvert år udpeger mennesker med et særligt beskyttelsesbehov i flygtningelejre rundt om i verdens brændpunkter. De bliver fordelt mellem en række lande med henblik på at blive genbosat uden om det gængse asylsystem. Danmark har i årtier taget imod 500 kvoteflygtninge om året.

Men i 2017 vedtog den daværende regering en såkaldt fleksibel kvoteordning, hvor regeringen fremover vurderer, om Danmark skal tage imod kvoteflygtninge fra år til år. Det betyder, at Danmark valgte ikke at tage imod kvoteflygtninge i hverken 2017 eller 2018.

Kvoteflygtninge er særligt sårbare flygtninge, som har været igennem en nøje udvælgelsesproces af FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. Både Norge, Sverige og Finland anser genbosættelse af kvoteflygtninge som en varig løsning. UNHCR har udtalt, at det vil stride imod selve idéen bag kvoteflygtningesystemet, hvis modtagerlandene begynder at hjemsende kvoteflygtninge frem for at genbosætte dem.

Udover at Danmark svigter sit internationale ansvar, vil det at sende kvoteflygtninge ‘hjem’ indebære en række problemer i praksis. Kvoteflygtninge er flygtninge, som ofte befinder sig i flygtningelejre i nærområderne, når de bliver udvalgt af UNHCR. Mange af dem mangler dokumenter, der kan bevise deres identitet, og de kan derfor ikke sendes hjem. Derudover vil det at sende kvoteflygtninge hjem være usolidarisk over for landene i nærområderne, som i forvejen er under massivt pres, og som ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at tage sig af de mest sårbare og udsatte flygtninge, som får tildelt status som kvoteflygtninge.

Hvis Danmark siger ja til at tage imod kvoteflygtninge, mener vi, at det bør være med henblik på genbosættelse i Danmark.

Kilde:

• UNHCR.org, Løsninger

Når mennesker bliver tildelt status som kvoteflygtninge, er det et krav, at de allerede har status som flygtninge og derfor i forvejen opholder sig uden for det land, de er flygtet fra. Ofte har de opholdt sig i en flygtningelejr og har ikke mulighed for at vende tilbage til deres hjemland. Det vil sige, at i modsætning til spontane asylansøgere, hvis status som flygtninge først kan fastslås af de danske myndigheder, når de ankommer til Danmark, har kvoteflygtninge allerede fået anerkendt deres status som flygtninge og har et beskyttelsesbehov.

På verdensplan er det under én procent af alle flygtninge, der årligt får tildelt status som kvoteflygtninge og bliver genbosat. I det store billede er antallet af kvoteflygtninge altså ikke ret højt i forhold til det samlede antal mennesker, der hvert år er tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af krig og katastrofer.

De flygtninge, som får tildelt status som kvoteflygtninge, kan eksempelvis være handicappede og syge mennesker, som er nødt til at få behandling – eller en enlig mor, som ikke har mulighed for at forsørge sine børn.

I 2017 havde UNHCR udpeget næsten 1,2 millioner mennesker med et særligt behov for beskyttelse under kvoteordningen. Desværre blev kun godt 75.000 af dem rent faktisk genbosat i et nyt land. UNHCR anslår, at antallet af flygtninge med særligt beskyttelsesbehov i 2020 vil nå op på 1,4 millioner. I 2019 blev godt 82.000 genbosat i et nyt land.

Det er langt fra alle lande på verdensplan, der er med i kvoteordningen. Og der er også mange lande, der på ad hoc-basis modtager kvoteflygtninge på begæring fra FN’s flygtningeorgan, UNHCR. Men Danmark er det første og foreløbigt eneste land, der som fast UNHCR-samarbejdspartner i genbosættelsesprogrammet har suspenderet sin deltagelse.

I 2018 tog 27 lande rundt om i verden imod omkring 55.700 kvoteflygtninge i alt. Heriblandt tog Sverige imod 4900 kvoteflygtninge og Norge tog imod 2719 kvoteflygtninge. Danmark tog ikke imod en eneste.

Kilder:

• UNHCR, Information on UNHCR Resettlement

I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi med flygtninge på flere måder – både i nærområderne og i Danmark. I Syriens hårdt plagede nabolande, der har taget imod millioner af flygtninge, arbejder vi særligt med unge flygtninge og deres muligheder for at skabe et værdigt liv. Det er vigtigt, at vi ikke taber en hel syrisk generation på gulvet, hvis landet skal på fode igen. De skal støttes.   Det er vigtigt, at nærområderne og andre flygtningemodtagende lande udgør et sikkert og værdigt opholdssted for flygtningene, så de ikke i desperation fristes til at hoppe på farlige både over Middelhavet. Vi hjælper derfor flygtninge med at kæmpe for deres rettigheder. Overalt, hvor MS arbejder, er mødet mellem mennesker i centrum. MS blev stiftet i skyggen af anden verdenskrig som et humanistisk svar på de store flygtningestrømme i Europa i årene efter krigen. Det er den samme tilgang, vi har i dag. Vi forsøger at hjælpe flygtninge i deres svære møde med en fremmed kultur og med at genetablere et værdigt liv. Det gør vi også her i Danmark - blandt andet ved at undervise flygtninge i rettigheder, dansk kultur og konflikthåndtering.  

På det overordnede plan arbejder vi både lokalt og globalt for at påvirke de faktorer, der fører til migration og flygtningestrømme. Og vi søger sammen med vores partnere over hele verden at sikre, at internationale aftaler – baseret på humanistiske værdier – bliver overholdt og styrket.    

Vi står ansigt til ansigt med den mest alvorlige konfliktskabte humanitære krise i nyere tid. Omkring syv millioner mennesker er internt fordrevne i Syrien, og fem millioner er flygtet ud af det krigshærgede land. Det er mere end halvdelen af landets befolkning, der har forladt deres hjem. Syriens nabostater er ved at bukke under for flygtningepresset økonomisk, socialt og politisk. Vi risikerer, at den bølge af krig og terror, som allerede har kostet en kvart million mennesker livet i Syrien, vil sprede sig over grænsen og destabilisere de i forvejen skrøbelige nabostater. Det er en ond spiral.

Hundredtusinder af flygtninge har sat livet på spil for at nå Europa og søge sikkerhed her. Mange dør desværre i forsøget. Den Europæiske Union og det internationale samfund er sat på en af sine største prøver nogensinde. Europa og verden kan kun løse krisen i fællesskab. I det europæiske samarbejde skal vi arbejde for en værdig modtagelse af de forfulgte, og vi skal stå på mål for vores grundlæggende værdier: Solidaritet, respekt for menneskerettigheder og minoriteter, åbenhed og ansvar over for de konventioner, som vi selv har underskrevet. Og i FN-regi skal vi værne om de aftaler og konventioner, der har sikret fred, stabilitet og menneskerettigheder for de fleste europæere i en menneskealder. 

Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn, opføre mure eller opsætte grænsebomme. Eller ved at lukke øjnene for en stund. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og EU-landene imellem. Vi står over for en humanitær krise af historiske dimensioner, og eftertiden vil dømme os hårdt for de valg, vi foretager i dag.