Stop Danske Bank

Hvis bankerne stopper med at finansiere kul, olie og gas, betyder det ikke, at produktionen stopper i morgen eller i overmorgen. Mellemfolkeligt Samvirke går ikke ind for et stop for al fossil produktion i morgen, men for en planlagt og hastig udfasning.  

Stop for finansiering af fossile brændsler er afgørende for at understøtte den helt nødvendige udfasning af fossile brændsler, som skal til for, at vi kan begrænse klimakrisen. Ifølge Det Internationale Energiagentur kan vi kun nå Parisaftalens 1,5° mål, hvis vi øjeblikkeligt stopper med at udvide produktionen af fossile brændsler. Derfor er det stik imod forskernes advarsler samt dansk og international klimapolitik, når Danske Bank finansierer nye fossile projekter og ny fossil infrastruktur (fx olie- og gasrørledninger).  

Danske Bank er den største bank i Danmark med en økonomisk aktivitet, der er halvanden gang så stor som statens BNP. Danske Bank har desuden 3,3 mio. privat- og erhvervskunder. En af Danske Banks kunder er staten – dvs. Danske Bank står for statens daglige ind- og udbetalinger. Danske Bank er altså en afgørende spiller i den danske banksektor.

Samtidig brander Danske Bank sig på at være en bæredygtig bank – men det er et brand, de ikke har gjort sig fortjent til. Siden Parisaftalen har Danske Bank finansieret fossile brændsler med 68 mia. kr.

Danske Bank er altså ikke kun den største, men også den mest klimaskadelige danske bank. 

Bankerne har et enormt samfundsansvar. Bankerne muliggør aktiviteter gennem deres udlån, men har samtidig magten til at gøre andre aktiviteter umulige ved at lukke kassen i. Med andre ord, så former bankerne fremtidens samfund, når de udlåner penge, og når de investerer i virksomheder.

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det derfor helt afgørende, at bankerne løfter deres del af ansvaret og lukker kassen for fossile brændsler.  
 

Danske Banks bæredygtighedsstrategi er ikke god nok, bl.a. fordi det fortsat er muligt for Danske Bank at finansiere fossil ekspansion stik imod IEA’s anbefaling.

Udforskning og udvinding af nye fossile reserver er ikke foreneligt med Parisaftalens 1,5°-mål.

Det vil sige, at en troværdig klimaplan ikke tillader finansiering af fossil ekspansion (nye olieboringer, gasledninger, kulminer mv.). Desværre ignorerer Danske Bank IEA (og FN), da banken ikke forholder sig til fossil ekspansion i sine nye mål eller i sine eksklusionspolitikker. Det er katastrofalt i lyset af, at Danske Bank mellem 2016 og 2021 har kastet 23 mia. kr. i fossil ekspansion, og værre bliver det, når Danske Bank endda skriver eksplicit i sit positionspapir om fossile brændsler, at banken vil fortsætte med at finansiere udforskning & udvinding i Norge.

Det er dybt problematisk, da Norge er Europas største udsteder af nye olie- og gaslicenser – licenser til uudviklede felter, som kan lede til 60 gange så høje CO2-udledninger som Norges nuværende årlige udledninger.

Læs mere om, hvorfor Danske Banks bæredygtighedsstrategi ikke er god nok her. 

Bankerne har et samfundsansvar, som de bør løfte. Samtidig har politikkerne også et ansvar for at regulere banksektoren, så bankernes klimaskadelige aktiviteter begrænses. Derfor har Mellemfolkeligt Samvirke udgivet en værktøjskasse til politikkerne, med forslag til, hvordan man skaber en klimaansvarlig banksektor gennem konkret regulering. 
 

Banker kan finansiere olie-, kul- og gasselskaber på flere måder. En måde er gennem udlån. En anden er gennem investering i selskabernes aktier. Når vi siger, at Danske Bank har hældt mia. af kr. i fossile brændsler så har vi talt sammen, hvor meget Danske Bank har givet i udlån til fossile brændsler i perioden fra Parisaftalens vedtagelse til 2020 og lagt det sammen med Danske Banks investeringer i fossile aktier. 

Når vi taler om Danske Banks fossile milliarder, taler vi konkret om penge til olie-, kul- og gasselskaber. Nogle af de olieselskaber, som Danske Bank låner flest penge til, er Seadrill, Aker BP, Vaar Energy, Borr Drilling m.fl. (LINK TIL Banking on Thin Ice (ms.dk)). Olieselskaber har eksempelvis brug for penge til at bygge og drive boreplatforme. Når det kommer til kul, er den store modtager af lån fra Danske Bank Fortum. Fortum er et finsk energiselskab, som ejer Uniper, der har bygget kulkraftværker i Tyskland inden for de seneste år. Uniper har desuden lagt sag an mod den hollandske stat og krævet milliarder af kroner som kompensation for, at Holland udfaser kulkraft.
 

Danske Bank kommer ikke til at ændre sig af sig selv. Der er brug for, at vi er mange der står sammen og kræver, at Danske Bank stopper med at hælde milliarder i fossile brændsler, der ødelægger vores planet. Din underskrift kan være med til at lægge pres på Danske Bank og vise dem, at vi er mange der kræver at de tager ansvar.