Kære [Politiker],
Vi skriver til dig personligt med en besked fra engagerede borgere i Danmark. Du har modtaget X prik fra borgere, der vil have dig til at underskrive Flygtningeløftet. Underskriv her.
Og det er der god grund til, for flygtninges rettigheder er under pres. I Danmark sender vi unge kvinder, der står midt i en uddannelse, på udrejsecenter på ubestemt tid. Det er både en tragedie for kvinderne og deres familier, der bliver splittet ad, idet kvindernes familier ofte får lov til at fortsætte deres liv i Danmark. Men det er også helt skørt for det danske samfund, da vi går glip af god arbejdskraft. Derudover svigter vi vores internationale ansvar med Rwandaplanen og vores modtagelse af et lavt antal kvoteflygtninge.
Skriv under på Flygtningeløftet og lov, at du vil beskytte mennesker, der er flygtet til Danmark! Det er vigtigt lige nu, hvor et nyt regeringsgrundlag er i støbeskeen, og du, som en del af et nyt Folketing, skal være med til at sætte dagsordenen. Læs Flygtningeløftet og tag stilling her.
Vi deler listen over folketingspolitikere, der har skrevet under, med vores over 80.000 følgere på sociale medier. Derudover får alle de borgere, der har givet dig et prik, direkte besked om, at DU har skrevet under.
Venlig hilsen engagerede borgere og Mellemfolkeligt Samvirke
*Politikeren modtager jævntligt e-mails med den ovenstående tekst, indtil vedkommende har taget stilling til Flygtningeløftet. Jo flere prik, jo højere bliver tallet "X" i disse e-mails.
De lande, der grænser op til områder, som de største grupper af flygtninge og asylansøgere kommer fra, er i forvejen under massivt pres. I alt er der 84 millioner mennesker i verden, der har status som flygtninge, internt fordrevne eller asylansøgere. 85% af dem befinder sig i udviklingslande, der ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at beskytte det store antal mennesker på flugt.
39% af alle verdens flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne befinder sig i bare fem forskellige lande (Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland). Og Libanon og Jordan alene huser 6% af alle flygtninge og internt fordrevne på verdensplan.
Libanon – et land, hvis befolkningsstørrelse er sammenlignelig med Danmark – er det land i verden, der har det højeste antal registrerede flygtninge per indbygger. Libanon huser over 1 million flygtninge. Det svarer til, at 1 ud af 8 mennesker i Libanon har flygtningebaggrund, og det faktiske antal mennesker på flugt, der opholder sig i Libanon, er formodentlig endnu højere.
Til sammenligning har Danmark lige nu det laveste antal asylansøgere nogensinde målt, og antallet af asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, er også faldende. Vi mener, at den politiske linje, Danmark i årevis har ført på flygtningeområdet, er usolidarisk over for landene i nærområderne. Det gælder også lande indenfor EU’s grænser, som er under særligt pres – herunder Grækenland. Danmark og resten af EU bør vise international solidaritet og støtte landene i nærområderne ved selv at tage imod flere flygtninge.
Med andre ord mener vi, at Danmark har både ressourcer og plads til at tage imod flere flygtninge.
I slutningen af 2021 var der på verdensplan 26,6 millioner mennesker på flugt. Det er det højeste antal flygtninge, der nogensinde er registreret. Samtidig ser vi med situationen i Ukraine lige nu den hurtigst voksende flygtningekrise på det europæiske kontinent siden 2. verdenskrig.
Alligevel har Danmark lige nu et historisk lavt antal nye asylansøgere - det laveste antal i mere end 20 år. Der findes ingen præcis oversigt over, hvor mange mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Men i 2020 fik kun 577 mennesker tildelt flygtningestatus. Det tal har været faldende siden 2015.
Det lave antal asylansøgere og opholdstilladelser til flygtninge er højst sandsynligt et resultat af den stramme flygtningepolitik, som både den nuværende og den tidligere regering har ført de seneste par år.
Vi mener, at det er usolidarisk, at Danmark ikke gør mere for at tage imod og beskytte flygtninge, når vi lige nu ser det højeste antal mennesker på flugt nogensinde. Vi har en moralsk forpligtelse til at overholde internationale flygtningekonventioner, og vi har både plads og ressourcer til at hjælpe flere flygtninge.
Helt konkret mener vi, at Danmark bør arbejde for følgende tiltag:
I mange tilfælde er det slet ikke muligt at sende udviste flygtninge hjem. Det ser vi fx med de udviste syrere, der ikke kan sendes tilbage til Syrien, som situationen er lige nu. Det er bl.a. ikke muligt da Danmark hverken anerkender eller samarbejder med Assad-regimet, og dermed heller ikke har en aftale om udvisning og modtagelse af syrerne.
Konsekvenserne er derfor, at mange flygtninge, der står til at blive udvist – heriblandt syrerne – bliver revet ud af deres hverdag, får frataget muligheden for at arbejde, gå i skole og bidrage til samfundet, mens de sidder på et udrejsecenter på ubestemt tid.
I 2019 var de gennemsnitlige udgifter for én asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter omkring 300.000 kr. om året - per person. Det er udgifter, der går udover de indtægter, staten taber ved at fratage udviste flygtninge muligheden for at arbejde og dermed bidrage aktivt til samfundsøkonomien.
Vi mener, at flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse, men ikke kan udvises, skal have mulighed for at blive boende dér, hvor de er. På den måde kan de beholde deres hverdag og bidrage til samfundet frem for at sidde i årevis på et udrejsecenter.
Paradigmeskiftet er en samlebetegnelse for en række politiske stramninger på udlændingeområdet, som trådte i kræft den 1. marts 2019 – tidligere også kendt som Lovforslag L140.
Helt konkret er der tale om en række ændringer i bl.a. udlændinge- og integrationsloven, som betyder, at der fra 2019 og frem har været et større fokus på udvisninger frem for integration af flygtninge i Danmark. Det har haft store konsekvenser for mennesker, der kommer til Danmark som flygtninge.
Paradigmeskiftet indeholder bl.a. ændringer på følgende områder:
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at paradigmeskiftet aldrig skulle have været indført. Alle mennesker har ret til beskyttelse. Med de ændringer i lovgivningen, som paradigmeskiftet indebærer, sender vi et signal til folk, der kommer til Danmark som flygtninge om, at de ikke er velkomne her. Ofte kan flygtninge have brug for beskyttelse og at opholde sig i Danmark i mange år, mens de venter på, at det er sikkert at vende tilbage. Vi mener, at det er umenneskeligt for børn og voksne at leve i midlertidighed uden at være en del af og kunne bidrage til samfundet. Flygtninge er sårbare og udsatte mennesker, som har behov for beskyttelse og stabilitet – ikke usikkerhed og uvished.
De ændringer i udlændingeloven, der blev indført i 2015 og 2019 med det såkaldte paradigmeskift, har bl.a. ført til, at opholdstilladelser til flygtninge i Danmark fremover kun gives for to år ad gangen.
De mest betydelige ændringer skete allerede i 2015, hvor Udlændingelovens paragraf 7, som omhandler opholdstilladelser til flygtninge, blev udvidet med stk. 3.
Paragraf 7 stk. 3 indebærer, at mennesker, der får tildelt flygtningestatus i Danmark på baggrund af en generelt usikker situation i hjemlandet (fx på grund af krig eller risiko for vilkårlige overgreb på civile), er dårligere stillet end mennesker, der får tildelt flygtningestatus pga. et individuelt beskyttelsesbehov (fx på grund af deres etnicitet, seksualitet eller politiske tilhørsforhold).
Samtidig blev ordlyden i loven ændret til, at flygtninge fremover kan få inddraget deres opholdstilladelse, hvis der er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet – også selvom forholdene fortsat er ustabile. Før 2015 blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket varige og stabile ændringer i hjemlandet. Men med denne ændring i loven kan flygtninge fremover blive sendt hjem, hvis der bare er sket ændringer i hjemlandet.
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at det at være flygtning som udgangspunkt er en midlertidig position. Men når man giver beskyttelse til mennesker, der er på flugt, må det være forventet, at det kan tage mange år, før en krig er slut, forholdene i hjemlandet er tilstrækkeligt forbedrede og flygtninge kan vende tilbage dertil.
Vi mener derfor, det er dybt problematisk, at flygtninges opholdstilladelser kun er gyldige i to år ad gangen. Det sender et signal til både nytilkomne og herboende flygtninge om, at de ikke kan regne med den beskyttelse, de i sagens natur har behov for, når de får asyl i Danmark. I 2021 og 2022 har vi bl.a. set konsekvenserne af de midlertidige opholdstilladelser, da Danmark som et af meget få lande i verden mener, at Syrien er sikkert nok til, at flygtninge kan udvises dertil – trods massiv kritik fra bl.a. FN. Men eftersom Danmark ikke har en officiel udvisnings-aftale med Assad-regimet, ender de udviste syrere med at sidde på et udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid.
Frem for at fokusere på, hvordan man hurtigst muligt kan udvise flygtninge, mener vi, at Danmark bør fokusere på at overholde flygtninges rettigheder, så længe de opholder sig her og har behov for beskyttelse.
Danmark var det første land, der underskrev FN’s Flygtningekonvention, da den blev præsenteret i 1951. I dag er vi et af de lande, der møder mest international kritik for den måde, vi behandler flygtninge på.
Vi ser den politiske linje, vores nuværende regering fører på flygtningeområdet, som et udtryk for Danmarks manglende solidaritet og ansvar i verden. Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn. Vi løser dem heller ikke ved at sende mennesker, der har sat livet på spil for at søge beskyttelse, tilbage til usikre forhold. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og mellem EU-landene.
I Mellemfolkeligt Samvirke har vi desuden en lang tradition for at beskytte udsatte mennesker og at bidrage til flygtningedebatten. Faktisk begyndte vi tilbage i 1944 som en forening, der havde til formål at hjælpe tyske flygtninge under Anden Verdenskrig. I dag arbejder vi både med flygtningepolitik i Danmark og internationalt som en del af ActionAid. Vi arbejder bl.a. i Libanon og Jordan med at støtte syriske flygtninge, hjælpe dem med at organisere sig og skabe lokale forandringer. Og i Danmark kæmper vi for at beskytte flygtninge lokalt.
Den flygtningepolitik, skiftende regeringer har ført i de seneste par år, er gået for vidt. NU har vi chancen for at rette op på det! Derfor prikker vi til politikerne, så vi sammen kan vise dem, at vi ønsker en ny retning.
En forklaring af konceptet bag kampagnen: Vælg et parti, vælg en politiker. Herefter sender vi en mail til pågældende politiker om, at vælgerne har prikket til vedkommende og bedt om, at de underskriver Flygtningeløftet. Du kan sagtens prikke til en politiker, du ikke har tænkt dig at stemme på.
Mellemfolkeligt Samvirke beder om støtte til vores arbejde på mange forskellige måder. Via underskriftindsamlinger, deltagelse i demonstrationer, frivilligt arbejde, gennem donationer og som medlemmer. Det er vigtigt for vores arbejde, at vi er så mange medlemmer som muligt, der står sammen om at kræve lige rettigheder for alle og et bedre verdenssamfund. Derfor ringer vi dem, der støtter vores underskriftindsamlinger op, og spørger, om de vil være medlem. Man er altid velkommen til at takke nej, ligesom man naturligvis kan kontakte os og frabede sig at blive ringet op. Har man frabedt sig det, sørger vi for, at man ikke bliver ringet op, uanset hvor mange underskriftindsamlinger man bakker op om.
Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.
