Over hele landet prikker borgere til deres byrådskandidater for at få jer til at underskrive Flygtningeløftet. Det er der god grund til!
Antal borgere, der i alt har prikket til dig, er nu [antal prik].
Landet over lever syriske flygtninge i frygt for at blive sendt tilbage til et rædselsregime. Et regime, der har myrdet flere hundredetusinde syriske mænd, kvinder og børn. Et regime, der forfølger og torturerer flygtninge, der sendes tilbage. Flygtninges rettigheder i Danmark er under pres som aldrig før!
Giv din underskrift og lov borgerne, at du vil beskytte flygtningene i din kommune. De har brug for din hjælp!
Læs Flygtningeløftet og skriv under.
Venlig hilsen [Navne på borgere, der har prikket]
Danmark var det første land, der underskrev FN’s Flygtningekonvention, da den blev præsenteret i 1951. I dag er vi et af de lande, der møder mest international kritik for den måde, vi behandler flygtninge på.
Vi ser den politiske linje, vores nuværende regering fører på flygtningeområdet, som et udtryk for Danmarks manglende solidaritet og ansvar i verden. Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn. Vi løser dem heller ikke ved at sende mennesker, der har sat livet på spil for at søge beskyttelse, tilbage til usikre forhold. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og mellem EU-landene.
I Mellemfolkeligt Samvirke har vi desuden en lang tradition for at beskytte udsatte mennesker og at bidrage til flygtningedebatten. Faktisk begyndte vi tilbage i 1944 som en forening, der havde til formål at hjælpe tyske flygtninge under Anden Verdenskrig. I dag arbejder vi både med flygtningepolitik i Danmark og internationalt som en del af ActionAid. Vi arbejder bl.a. i Libanon og Jordan med at støtte syriske flygtninge, hjælpe dem med at organisere sig og skabe lokale forandringer. Og i Danmark kæmper vi for at beskytte flygtninge lokalt.
I foråret og sommeren 2021 lykkedes det at få folkelig opbakning til at beskytte syriske flygtninge med 35.000 underskrifter til vores underskriftindsamling og aktioner i mere end 25 forskellige byer over hele Danmark. Den folkelige opbakning ønsker vi at understøtte med lokal opbakning fra politikerne i de enkelte kommuner. Når vi kan vise, at vi ikke bare har folkelig opbakning – men at vi også har lokale politikere, der støtter op om vores opråb – kan vi nemmere overbevise politikerne på Christiansborg om, at der er vilje til at beskytte flygtninge i Danmark rundt om i landet.
I sidste ende er det regeringen, der har magten til at ændre lovgivning, når det kommer til flygtninges vilkår i Danmark. Men lokalpolitikerne har også meget at skulle have sagt, da en stor del af arbejdet med at integrere flygtninge i det daglige, foregår i de enkelte kommuner rundt om i landet. Derfor mener vi, at der er god grund til at sikre lokal opbakning til at beskytte flygtninge i Danmark, når vi skal rykke politikerne på Christiansborg. Lokalpolitikerne kan stille forslag i byrådet, sende åbne breve til regeringen og vise deres engagement lokalt. Og hvis vi får flygtningepolitik på dagsordenen til kommunalvalget, vil vi bedre kunne holde politikerne ansvarlige efterfølgende.
De ændringer i udlændingeloven, der blev indført i 2015 og 2019 med det såkaldte paradigmeskift, har bl.a. ført til, at opholdstilladelser til flygtninge i Danmark fremover kun gives for to år ad gangen.
De mest betydelige ændringer skete allerede i 2015, hvor Udlændingelovens paragraf 7, som omhandler opholdstilladelser til flygtninge, blev udvidet med stk. 3.
Paragraf 7 stk. 3 indebærer, at mennesker, der får tildelt flygtningestatus i Danmark på baggrund af en generelt usikker situation i hjemlandet (fx på grund af krig eller risiko for vilkårlige overgreb på civile), er dårligere stillet end mennesker, der får tildelt flygtningestatus pga. et individuelt beskyttelsesbehov (fx på grund af deres etnicitet, seksualitet eller politiske tilhørsforhold).
Samtidig blev ordlyden i loven ændret til, at flygtninge fremover kan få inddraget deres opholdstilladelse, hvis der er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet – også selvom forholdene fortsat er ustabile. Før 2015 blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket varige og stabile ændringer i hjemlandet. Men med denne ændring i loven kan flygtninge fremover blive sendt hjem, hvis der bare er sket ændringer i hjemlandet.
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at det at være flygtning som udgangspunkt er en midlertidig position. Men når man giver beskyttelse til mennesker, der er på flugt, må det være forventet, at det kan tage mange år, før en krig er slut, forholdene i hjemlandet er tilstrækkeligt forbedrede og flygtninge kan vende tilbage dertil.
Vi mener derfor, det er dybt problematisk, at flygtninges opholdstilladelser kun er gyldige i to år ad gangen. Det sender et signal til både nytilkomne og herboende flygtninge om, at de ikke kan regne med den beskyttelse, de i sagens natur har behov for, når de får asyl i Danmark. I 2021 og 2022 har vi bl.a. set konsekvenserne af de midlertidige opholdstilladelser, da Danmark som et af meget få lande i verden mener, at Syrien er sikkert nok til, at flygtninge kan udvises dertil – trods massiv kritik fra bl.a. FN. Men eftersom Danmark ikke har en officiel udvisnings-aftale med Assad-regimet, ender de udviste syrere med at sidde på et udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid.
Frem for at fokusere på, hvordan man hurtigst muligt kan udvise flygtninge, mener vi, at Danmark bør fokusere på at overholde flygtninges rettigheder, så længe de opholder sig her og har behov for beskyttelse.
Paradigmeskiftet er en samlebetegnelse for en række politiske stramninger på udlændingeområdet, som trådte i kræft den 1. marts 2019 – tidligere også kendt som Lovforslag L140.
Helt konkret er der tale om en række ændringer i bl.a. udlændinge- og integrationsloven, som betyder, at der fra 2019 og frem har været et større fokus på udvisninger frem for integration af flygtninge i Danmark. Det har haft store konsekvenser for mennesker, der kommer til Danmark som flygtninge.
Paradigmeskiftet indeholder bl.a. ændringer på følgende områder:
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at paradigmeskiftet aldrig skulle have været indført. Alle mennesker har ret til beskyttelse. Med de ændringer i lovgivningen, som paradigmeskiftet indebærer, sender vi et signal til folk, der kommer til Danmark som flygtninge om, at de ikke er velkomne her. Ofte kan flygtninge have brug for beskyttelse og at opholde sig i Danmark i mange år, mens de venter på, at det er sikkert at vende tilbage. Vi mener, at det er umenneskeligt for børn og voksne at leve i midlertidighed uden at være en del af og kunne bidrage til samfundet. Flygtninge er sårbare og udsatte mennesker, som har behov for beskyttelse og stabilitet – ikke usikkerhed og uvished.
I mange tilfælde er det slet ikke muligt at sende udviste flygtninge hjem. Det ser vi fx med de udviste syrere, der ikke kan sendes tilbage til Syrien, som situationen er lige nu. Det er bl.a. ikke muligt da Danmark hverken anerkender eller samarbejder med Assad-regimet, og dermed heller ikke har en aftale om udvisning og modtagelse af syrerne.
Konsekvenserne er derfor, at mange flygtninge, der står til at blive udvist – heriblandt syrerne – bliver revet ud af deres hverdag, får frataget muligheden for at arbejde, gå i skole og bidrage til samfundet, mens de sidder på et udrejsecenter på ubestemt tid.
I 2019 var de gennemsnitlige udgifter for én asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter omkring 300.000 kr. om året - per person. Det er udgifter, der går udover de indtægter, staten taber ved at fratage udviste flygtninge muligheden for at arbejde og dermed bidrage aktivt til samfundsøkonomien.
Vi mener, at flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse, men ikke kan udvises, skal have mulighed for at blive boende dér, hvor de er. På den måde kan de beholde deres hverdag og bidrage til samfundet frem for at sidde i årevis på et udrejsecenter.
Vi forholder os til internationalt anerkendte rapporter og instanser, herunder FN, som vurderer, hvornår et land er fredeligt nok til, at flygtninge kan vende tilbage. I tråd med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, mener vi ikke, at Syrien er fredeligt nok til at påbegynde udvisninger.
Vi mener derfor, at regeringens beslutning om at udvise syriske flygtninge er et udtryk for en usolidarisk flygtningepolitik. Det er modstridende med andre EU-landes vurdering af, at tilstandene i Syrien ikke er sikre. Og vi svigter vores internationale ansvar, i en tid, hvor der aldrig har været flere mennesker på flugt på verdensplan.
Vi mener, at den nuværende flygtningepolitik sender et dårligt signal med risiko for en negativ glidebane, hvis andre lande skulle følge trop med Danmarks politik. Danmark bør føre en langt mere ansvarlig og solidarisk flygtningepolitik.
Helt konkret mener vi, at Danmark bør arbejde for følgende tiltag:
I slutningen af 2021 var der på verdensplan 26,6 millioner mennesker på flugt. Det er det højeste antal flygtninge, der nogensinde er registreret. Samtidig ser vi med situationen i Ukraine lige nu den hurtigst voksende flygtningekrise på det europæiske kontinent siden 2. verdenskrig.
Alligevel har Danmark lige nu et historisk lavt antal nye asylansøgere - det laveste antal i mere end 20 år. Der findes ingen præcis oversigt over, hvor mange mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Men i 2020 fik kun 577 mennesker tildelt flygtningestatus. Det tal har været faldende siden 2015.
Det lave antal asylansøgere og opholdstilladelser til flygtninge er højst sandsynligt et resultat af den stramme flygtningepolitik, som både den nuværende og den tidligere regering har ført de seneste par år.
Vi mener, at det er usolidarisk, at Danmark ikke gør mere for at tage imod og beskytte flygtninge, når vi lige nu ser det højeste antal mennesker på flugt nogensinde. Vi har en moralsk forpligtelse til at overholde internationale flygtningekonventioner, og vi har både plads og ressourcer til at hjælpe flere flygtninge.
De lande, der grænser op til områder, som de største grupper af flygtninge og asylansøgere kommer fra, er i forvejen under massivt pres. I alt er der 84 millioner mennesker i verden, der har status som flygtninge, internt fordrevne eller asylansøgere. 85% af dem befinder sig i udviklingslande, der ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at beskytte det store antal mennesker på flugt.
39% af alle verdens flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne befinder sig i bare fem forskellige lande (Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland). Og Libanon og Jordan alene huser 6% af alle flygtninge og internt fordrevne på verdensplan.
Libanon – et land, hvis befolkningsstørrelse er sammenlignelig med Danmark – er det land i verden, der har det højeste antal registrerede flygtninge per indbygger. Libanon huser over 1 million flygtninge. Det svarer til, at 1 ud af 8 mennesker i Libanon har flygtningebaggrund, og det faktiske antal mennesker på flugt, der opholder sig i Libanon, er formodentlig endnu højere.
Til sammenligning har Danmark lige nu det laveste antal asylansøgere nogensinde målt, og antallet af asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, er også faldende. Vi mener, at den politiske linje, Danmark i årevis har ført på flygtningeområdet, er usolidarisk over for landene i nærområderne. Det gælder også lande indenfor EU’s grænser, som er under særligt pres – herunder Grækenland. Danmark og resten af EU bør vise international solidaritet og støtte landene i nærområderne ved selv at tage imod flere flygtninge.
Med andre ord mener vi, at Danmark har både ressourcer og plads til at tage imod flere flygtninge.
Vi skal vise, at der er hjerterum til at beskytte flygtninge i Danmark. Det gør vi bedst, hvis vi er mange, der står sammen om et fælles opråb. Sammen står vi stærkere, når vi skal overbevise politikerne. Og når vi er flere tusinde, der går sammen, kan vi råbe langt højere.
Underskriftindsamlinger er vores måde at give dig som enkeltperson en stemme i vores politiske kampagner. Det er også vores måde at vise politikerne, at vi er mange, der står sammen om at beskytte flygtninge. Det gør indtryk, når flere tusinde danskere går sammen i et fælles opråb. Samtidig beder vi om dine kontaktoplysninger, så vi har mulighed for at sende opfølgende information til dig, næste gang vi afholder et støttearrangement, har opdateringer eller nyt om situationen. Vi beder også om dit postnummer, så vi kan invitere dig, hvis der sker lokale aktiviteter i nærheden af dig.
Men vi nøjes selvfølgelig ikke med en underskriftindsamling. Det er blot ét af mange redskaber i vores aktivistiske værktøjskasse, som også indeholder møder med politikere, arrangementer og aktioner både i gadebilledet og digitalt blandt meget andet.
Hvis du mener, at Mellemfolkeligt Samvirke er en vigtig stemme i det politiske landskab, håber vi, du har lyst til at støtte op om vores arbejde ved at skrive under.
Hvis du har lyst til at engagere dig endnu mere i kampen for at beskytte flygtninge i Danmark, vil vi først og fremmest sige tusind tak for din opbakning!
