Fair flygtningepolitik for alle!
Skriv under for en human flygtningepolitik, hvor flygtninge føler sig trygge i Danmark.
Dine informationer sendes til vores server via en krypteret sikker forbindelse. Læs vores privatlivspolitik og betingelser her.
Skriv under for en human flygtningepolitik, hvor flygtninge føler sig trygge i Danmark.
Alle flygtninge har ret til fair asylbehandling. Alle.
Lige nu har vi en historisk mulighed for at sikre bedre beskyttelse for alle, der får ophold som flygtning i Danmark.
Flygtninge er sårbare mennesker, som har behov for sikkerhed. Ikke utryghed, midlertidighed og tvivlsomme forhold på asylcentre. Beskyttelse fra krig og forfølgelse må og skal komme først. Det gælder, uanset hvor man flygter fra.
Derfor siger vi sammen: Fair flygtningepolitik for ALLE! Skriv under nu.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal politikerne gøre?
Vi kræver fair asylbehandling og tryghed for ALLE, der kommer til Danmark og har ret til beskyttelse som flygtning.
En fair flygtningepolitik for alle vil indebære:
At alle flygtninge i Danmark kan føle sig sikre - uden risiko for at blive sendt tilbage til ødelæggelse og diktatur. Hverken til Putin, Assad, Taleban eller andre krigsforbrydere.
Derfor kræver vi en ændring af ordlyden i udlændingeloven § 7,3 så opholdstilladelser ikke bliver inddraget, før der er varige og stabile ændringer i hjemlandet. Som det er nu, kan flygtninge blive sendt retur til oprindelseslandet, selv hvis der er sket få forbedringer. Det gælder også, selvom de såkaldte “forbedringer” er af en sådan karakter, at det fortsat er usikkert for flygtninge at vende tilbage til hjemlandet.
At alle flygtninge i Danmark kommer hurtigst muligt ud af asylsystemet og bliver en del af samfundet.
Derfor kræver vi afskaffelse af udlændingeloven § 42 k, der betyder, at man har været asylansøger i 6 måneder, før man kan flytte i egen bolig eller ind hos familie eller venner. Vi kræver også, at flygtninges uddannelses- og erhvervskvalifikationer bliver mere anerkendt, så de hurtigere kan komme i arbejde.
At politikerne ruller paradigmeskiftet og stramningerne fra 2015 tilbage, da vi ved, at midlertidigheden er skadelig for et trygt og stabilt liv.
Derfor kræver vi afskaffelse af diskriminerende lovgivning. Smykkeloven, der aldrig har været til gavn eller har haft nogen effekt, skal afskaffes. Alle skal have lige ret til familiesammenføring. Derfor mener vi, at regeringen bør afskaffe reglen om, at dem med opholdsgrundlag under udlædningelovens paragraf 7 stk. 3 skal vente to år, inden de må søge om familiesammenføring. Vi mener, at flygtninge bør få tildelt opholdstilladelser for 5 år ad gangen.
Internationalt skal Danmark ride med på det momentum for beskyttelse af flygtninge, som vi lige nu ser i Europa. Danmark skal tage mere ansvar i Europa ved at tage afstand fra de ulovlige push-backs, fremme en fair fordeling af flygtninge og modtage flere kvoteflygtninge i Danmark.
Hvorfor laver I denne kampagne nu?
Regeringen har netop vedtaget en særlov for ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark. Særloven skal sikre, at flygtninge fra Ukraine kan komme udenom det almindelige, danske asylsystem. Det betyder, at de kan blive bosat og få arbejde i det danske samfund, fremfor at blive indkvarteret på et asylcenter.
Samtidig risikerer flygtninge, der har fået tildelt midlertidigt ophold i Danmark efter udlændingelovens paragraf 7 stk. 3, lige nu at blive udvist af Danmark, hvis der er sket forbedringer i deres hjemland. Det gælder også, selvom de såkaldte “forbedringer” er af en sådan karakter, at det fortsat er usikkert for dem at vende tilbage til hjemlandet. De mange udvisninger af syriske flygtninge, som foregår netop nu, er en direkte konsekvens af denne flygtningepolitik.
I februar 2022 fremsatte regeringens støttepartier (Radikale, SF og Enhedslisten) sammen med Alternativet og Frie Grønne et beslutningsforslag om, at ordlyden i lovgivningen skal ændres, så flygtninge fremover får ret til at blive i Danmark, indtil der er varig fred i hjemlandet.
Derfor ser vi netop nu et stort momentum for at reagere på politikernes velvilje over for at hjælpe ukrainske flygtninge og samtidig kæmpe for, at andre med flygtningestatus i Danmark, får den beskyttelse og tryghed, de har brug for. Vi vil derfor bruge dette som en krog til at samle alle, der sammen med os vil råbe politikerne op og i fællesskab sige: Fair flygtningepolitik for ALLE!
Kilder:
Hvad er der i vejen med særloven for ukrainske flygtninge?
I Mellemfolkeligt Samvirke er vi SÅ glade for, at der er bred politisk vilje til at hjælpe ukrainske flygtninge, som netop nu har et enormt behov for beskyttelse. Derfor mener vi også, at en særlov er bedre end ingenting.
Når vi udviser betænkelighed over for særloven, så skyldes det alene, at vi mener, at der slet ikke bør være noget, der hedder en “særlov”, når det handler om flygtningepolitik. Der bør være én fair lov, som gælder for ALLE flygtninge, uanset hvor de flygter fra. At være flygtning betyder, at man har forladt sit hjemland, fordi man har brug for beskyttelse fra krig og forfølgelse. Det gælder, uanset om man flygter fra Ukraine, Syrien eller Afghanistan. At der er brug for at lave særlove for at sikre, at mennesker på flugt får den beskyttelse og tryghed, de har brug for, er i den grad med til at udstille det dobbeltmoralske i regeringens førte flygtningepolitik.
Derfor samler vi underskrifter ind for i fællesskab at vise politikerne, at vi kræver en fair flygtningepolitik, som gælder ALLE flygtninge – uanset hvor de flygter fra.
På den måde kan vi sikre, at alle flygtninge, der kommer til Danmark, får den beskyttelse og tryghed, de har behov for. Og vi kan skabe gode vilkår for ukrainske flygtninge, så de ikke ender i samme situation som de mange syriske flygtninge, der er blevet udvist og lige nu sidder i udrejsecentre på ubestemt tid i Danmark.
Hvad er paradigmeskiftet?
Paradigmeskiftet er en samlebetegnelse for en række politiske stramninger på udlændingeområdet, som trådte i kræft den 1. marts 2019 – tidligere også kendt som Lovforslag L140.
Helt konkret er der tale om en række ændringer i bl.a. udlændinge- og integrationsloven, som betyder, at der fra 2019 og frem har været et større fokus på udvisninger frem for integration af flygtninge i Danmark. Det har haft store konsekvenser for mennesker, der kommer til Danmark som flygtninge.
Paradigmeskiftet indeholder bl.a. ændringer på følgende områder:
- Opholdstilladelser: Opholdstilladelser til udlændinge i Danmark er fremover midlertidige. Det betyder, at flygtninge og familiesammenførte får inddraget deres opholdstilladelse og bliver udvist til deres hjemland, når det er muligt (medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser).
- Familiesammenføringer: Udlændinge- og integrationsministeren kan fremover sætte en grænse for, hvor mange tilladelser til familiesammenføringer der kan gives per måned.
- Integrationsydelsen: Integrationsydelsen er blevet nedsat med 2000 kr. om måneden og har skiftet navn til hjemsendelsesydelsen.
- Stemmeret til kommunalvalg: Fremover skal man have opholdt sig i Danmark i mindst 4 år for at have stemmeret til kommunalvalg. Grænsen før 2019 var 3 år.
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at paradigmeskiftet aldrig skulle have været indført. Alle mennesker har ret til beskyttelse. Med de ændringer i lovgivningen, som paradigmeskiftet indebærer, sender vi et signal til folk, der kommer til Danmark som flygtninge om, at de ikke er velkomne her. Ofte kan flygtninge have brug for beskyttelse og at opholde sig i Danmark i mange år, mens de venter på, at det er sikkert at vende tilbage. Vi mener, at det er umenneskeligt for børn og voksne at leve i midlertidighed uden at være en del af og kunne bidrage til samfundet. Flygtninge er sårbare og udsatte mennesker, som har behov for beskyttelse og stabilitet – ikke usikkerhed og uvished.
Kilder:
- Retsinformation.dk, Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
- Folketinget, L 140: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven etc.
- DR.dk, ’Paradigmeskiftet’ vedtaget i Folketinget: Her er stramningerne på udlændingeområdet
Hvad mener Mellemfolkeligt Samvirke om midlertidige opholdstilladelser?
De ændringer i udlændingeloven, der blev indført i 2015 og 2019 med det såkaldte paradigmeskift, har bl.a. ført til, at opholdstilladelser til flygtninge i Danmark fremover kun gives for to år ad gangen.
De mest betydelige ændringer skete allerede i 2015, hvor Udlændingelovens paragraf 7, som omhandler opholdstilladelser til flygtninge, blev udvidet med stk. 3.
Paragraf 7 stk. 3 indebærer, at mennesker, der får tildelt flygtningestatus i Danmark på baggrund af en generelt usikker situation i hjemlandet (fx på grund af krig eller risiko for vilkårlige overgreb på civile), er dårligere stillet end mennesker, der får tildelt flygtningestatus pga. et individuelt beskyttelsesbehov (fx på grund af deres etnicitet, seksualitet eller politiske tilhørsforhold).
Samtidig blev ordlyden i loven ændret til, at flygtninge fremover kan få inddraget deres opholdstilladelse, hvis der er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet – også selvom forholdene fortsat er ustabile. Før 2015 blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket varige og stabile ændringer i hjemlandet. Men med denne ændring i loven kan flygtninge fremover blive sendt hjem, hvis der bare er sket ændringer i hjemlandet.
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at det at være flygtning som udgangspunkt er en midlertidig position. Men når man giver beskyttelse til mennesker, der er på flugt, må det være forventet, at det kan tage mange år, før en krig er slut, forholdene i hjemlandet er tilstrækkeligt forbedrede, og flygtninge kan vende tilbage dertil.
Vi mener derfor, at det er dybt problematisk, at flygtninges opholdstilladelser kun er gyldige i to år ad gangen. Det sender et signal til både nytilkomne og herboende flygtninge om, at de ikke kan regne med den beskyttelse, de i sagens natur har behov for, når de får asyl i Danmark. I 2021 og 2022 har vi bl.a. set konsekvenserne af de midlertidige opholdstilladelser, da Danmark som et af meget få lande i verden mener, at Syrien er sikkert nok til, at flygtninge kan udvises dertil – trods massiv kritik fra bl.a. FN. Men eftersom Danmark ikke har en officiel udvisningsaftale med Assad-regimet, ender de udviste syrere med at sidde på et udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid.
Frem for at fokusere på, hvordan man hurtigst muligt kan udvise flygtninge, mener vi, at Danmark bør fokusere på at overholde flygtninges rettigheder, så længe de opholder sig her og har behov for beskyttelse.
Kilder:
- Danske Love, Udlændingeloven § 7
- Refugees.dk, Mere om §7,3
- Retsinformation.dk, Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
- Folketinget, L 140: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven etc.
- DR.dk, ’Paradigmeskiftet’ vedtaget i Folketinget: Her er stramningerne på udlændingeområdet
Hvad kan Danmark gøre for at beskytte flygtninge?
Helt konkret mener vi, at Danmark bør arbejde for følgende tiltag:
- Bedre samarbejde med EU: Danmark skal gå foran i kampen for flere internationale flygtningeaftaler. Langsigtet bør vi arbejde for en ændring af det nuværende asylsystem. Vi har brug for en løsning, der sikrer en retfærdig fordeling af flygtninge, der har fået tildelt asyl i EU, mellem alle EU-landene.
- Brug kvoteflygtninge-ordningen: Danmark bør tage imod 2000 kvoteflygtninge om året. Siden 2015 har Danmark kun taget imod meget få kvoteflygtninge. I 2020 forventede Danmark at tage imod bare 200 kvoteflygtninge, mens Norge og Sverige samme år tog imod henholdsvist 3.465 og 4.790 til sammenligning. Kvoteflygtninge er blandt de mest sårbare og udsatte flygtninge, som har et særligt behov for beskyttelse. Vi mener, at Danmark har både ressourcer og moralsk forpligtigelse til at tage imod mindst 2000 kvoteflygtninge om året.
- Beskyt de flygtninge, der er i Danmark: Vi mener, at alle flygtninge skal have et trygt og værdigt ophold i Danmark. Flygtninge er mennesker, der har brug for hjælp, og Danmark skal yde støtte til disse. Livet som flygtning skal ikke gå i stå. Opholdet i Danmark skal være starten på en ny fremtid, hvor man bygger sig selv op igen.
Kilder:
Er der overhovedet plads til flere flygtninge i Danmark?
I slutningen af 2021 var der på verdensplan 26,6 millioner mennesker på flugt. Det er det højeste antal flygtninge, der nogensinde er registreret. Samtidig ser vi med situationen i Ukraine lige nu den hurtigst voksende flygtningekrise på det europæiske kontinent siden 2. verdenskrig.
Alligevel har Danmark lige nu et historisk lavt antal nye asylansøgere - det laveste antal i mere end 20 år. Der findes ingen præcis oversigt over, hvor mange mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Men i 2020 fik kun 577 mennesker tildelt flygtningestatus. Det tal har været faldende siden 2015.
Det lave antal asylansøgere og opholdstilladelser til flygtninge er højst sandsynligt et resultat af den stramme flygtningepolitik, som både den nuværende og den tidligere regering har ført de seneste par år.
Vi mener, at det er usolidarisk, at Danmark ikke gør mere for at tage imod og beskytte flygtninge, når vi lige nu ser det højeste antal mennesker på flugt nogensinde. Vi har en moralsk forpligtelse til at overholde internationale flygtningekonventioner, og vi har både plads og ressourcer til at hjælpe flere flygtninge.
Kilder:
Hvorfor mener Mellemfolkeligt Samvirke noget om flygtninge?
Danmark var det første land, der underskrev FN’s Flygtningekonvention, da den blev præsenteret i 1951. I dag er vi et af de lande, der møder mest international kritik for den måde, vi behandler flygtninge på.
Vi ser den politiske linje, vores nuværende regering fører på flygtningeområdet, som et udtryk for Danmarks manglende solidaritet og ansvar i verden. Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn. Vi løser dem heller ikke ved at sende mennesker, der har sat livet på spil for at søge beskyttelse, tilbage til usikre forhold. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og mellem EU-landene.
I Mellemfolkeligt Samvirke har vi desuden en lang tradition for at beskytte udsatte mennesker og at bidrage til flygtningedebatten. Faktisk begyndte vi tilbage i 1944 som en forening, der havde til formål at hjælpe tyske flygtninge under Anden Verdenskrig. I dag arbejder vi både med flygtningepolitik i Danmark og internationalt som en del af ActionAid. Vi arbejder bl.a. i Libanon og Jordan med at støtte syriske flygtninge, hjælpe dem med at organisere sig og skabe lokale forandringer. Og i Danmark kæmper vi for at beskytte flygtninge lokalt.
Kilder:
Hvad nytter det at skrive under?
Vi skal vise, at der er hjerterum til at beskytte flygtninge i Danmark. Det gør vi bedst, hvis vi er mange, der står sammen om et fælles opråb. Sammen står vi stærkere, når vi skal overbevise politikerne. Og når vi er flere tusinde, der går sammen, kan vi råbe langt højere.
Underskriftindsamlinger er vores måde at give dig som enkeltperson en stemme i vores politiske kampagner. Det er også vores måde at vise politikerne, at vi er mange, der står sammen om at beskytte flygtninge. Det gør indtryk, når flere tusinde danskere går sammen i et fælles opråb. Samtidig beder vi om dine kontaktoplysninger, så vi har mulighed for at sende opfølgende information til dig, næste gang vi afholder et støttearrangement, har opdateringer eller nyt om situationen. Vi beder også om dit postnummer, så vi kan invitere dig, hvis der sker lokale aktiviteter i nærheden af dig.
Men vi nøjes selvfølgelig ikke med en underskriftindsamling. Det er blot ét af mange redskaber i vores aktivistiske værktøjskasse, som også indeholder møder med politikere, arrangementer og aktioner både i gadebilledet og digitalt blandt meget andet.
Hvis du mener, at Mellemfolkeligt Samvirke er en vigtig stemme i det politiske landskab, håber vi, du har lyst til at støtte op om vores arbejde ved at skrive under.
Hvorfor beder I om telefonnummer?
Mellemfolkeligt Samvirke beder om støtte til vores arbejde på mange forskellige måder. Via underskriftindsamlinger, deltagelse i demonstrationer, frivilligt arbejde, gennem donationer og som medlemmer. Det er vigtigt for vores arbejde, at vi er så mange medlemmer som muligt, der står sammen om at kræve lige rettigheder for alle og et bedre verdenssamfund. Derfor ringer vi dem, der støtter vores underskriftindsamlinger op, og spørger, om de vil være medlem. Man er altid velkommen til at takke nej, ligesom man naturligvis kan kontakte os og frabede sig at blive ringet op. Har man frabedt sig det, sørger vi for, at man ikke bliver ringet op, uanset hvor mange underskriftindsamlinger man bakker op om.
Jeg har et udenlandsk telefonnummer
Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.