Foto: Michael Graversen
EVAKUER BØRNENE FRA HELVEDET I GRÆKENLAND
Coronavirus. Kulde. Diarré. Spædbørn, der dør af dehydrering. Telte på den bare jord uden isolering.
Dét er de rammer, som 7.500 mennesker på flugt – heriblandt flere tusinde børn – lever under lige nu i Moria-lejren på den græske ø Lesbos.
Den oprindelige Moria-lejr brændte ned i september, og det viser sig, at den nye, lynopførte Moria-lejr er endnu værre. Telte uden isolering og gulve. Regn og mudder alle vegne.
Mens politikerne diskuterer, hvordan vi beskytter Europas grænser, lever børn under disse umenneskelige forhold i Europas største flygtningelejr.
Vi kræver handling NU! Regeringen må tage ansvar og gå forrest i kampen for en human flygtningepolitik.
Vores politiske krav:
- Børnene ud af Moria. Vi må IKKE acceptere, at børn lever under umenneskelige forhold!
- EU-landene bør tage et fælles ansvar og solidarisk fordele de mest udsatte fra Moria-lejren imellem sig. Lande som fx Finland, Frankrig og Portugal har erklæret, at de er klar til at tage imod flere flygtninge fra Grækenland.
- Danmark bør tilbyde at tage imod 500 børn med deres familier til sagsbehandling og indkvartering under ordentlige og børnevenlige forhold i det danske asylsystem.
SKRIV UNDER NU:
Hvad er Moria-lejren?
Moria-lejren er en flygtningelejr på den græske ø Lesbos, der målt på indbyggertal er den næststørste by på Lesbos. Den græske ø ligger blot 25 kilometer fra den tyrkiske kyst, hvilket gør, at Lesbos er en naturlig vej ind i Europa for mange flygtninge.
Da flygtningenes asylsager skal behandles i det første EU-land, de ankommer til, er øen, og især Moria-lejren, blevet en flaskehals. Her kan flygtninge vente i månedsvis - hvis ikke længere - på at få deres asylsager behandlet, mens de lever under kummerlige forhold.
Flygtningelejren blev i september ramt af en voldsom brand, hvor det meste af lejren nedbrændte. De græske myndigheder har i al hast opført en ny lejr i Kara Tepe tæt på, men den beskrives som værre end den oprindelige lejr. Teltene er uden isolering. De er opført uden gulve, og lejren ligger lige ved havet udsat for hård vind og vejr.
Det er svært at fastslå det præcise antal mennesker i den nye lejr. Vores seneste informationer peger i retning af omkring 7.500 mennesker, herunder er 2.500-3.000 børn. Det seneste officielle tal er fra juni, hvor der ifølge den græske regering boede 20.000 mennesker i den oprindelige og nu nedbrændte lejr.
De mange mennesker i den nye lejr lever en usikker tilværelse. Der er mangel på mad, vand og ordentlige sanitære forhold. Sygdomme spreder sig konstant i lejren - fx corona, diarré, opkast, hud- og luftvejssygdomme.
Der er eksempler på, at børn er døde af tørst i lejren, og historier om børn, der skærer i sig selv og fortæller, at de ønsker at dø.
Mange af de børn, der bor i Moria-lejren er i forvejen traumatiserede fra de krige og katastrofer, de er flygtet fra. De lever i et sort hul i flygtningelejren, hvor de ofte må vente i månedsvis på at få behandlet deres asylsag, fordi Grækenland i forvejen er under så massivt pres. Der er ingen tilbud om undervisning til børnene i den nye lejr, som der ellers var i den oprindelige.
Kilder:
Hvorfor er situationen særligt presset i Grækenland?
Situationen i Grækenland er særligt presset på grund af to forhold:
- Den politiske aftale, EU og Tyrkiet indgik i marts 2016
- Den gældende asylpolitik i EU
Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet:
Som reaktion på det store antal flygtninge, der ankom til EU i 2015 og 2016, indgik EU og Tyrkiet i marts 2016 en politisk aftale, som gjorde det muligt at sende såkaldte ‘irregulære migranter’ (herunder flygtninge), der rejser ind i EU gennem Tyrkiet, tilbage igen. Det vil sige, at mennesker, der rejser ulovligt ind i EU, kan risikere at blive sendt tilbage til Tyrkiet igen.
Aftalen har dog ikke haft nogen synderlig effekt, eftersom det kun er 2054 mennesker, der er blevet tilbagesendt fra Grækenland til Tyrkiet i perioden marts 2016 – januar 2020. Alene i januar 2020 ankom 4000 mennesker til Grækenland, hvoraf størstedelen er familier med børn.
Aftalen mellem EU og Tyrkiet er derfor en medvirkende årsag til situationen i Grækenland. Aftalen har skabt en flaskehals i Grækenland, hvor tusindvis af mennesker sidder fast i kummerlige flygtningelejre som Moria-lejren uden at vide, hvad deres fremtid bringer.
Aftalen har også mødt hård kritik fra flere internationale NGO’er, der kritiserer aftalen for at gøre det endnu sværere for sårbare mennesker på flugt at søge beskyttelse i Europa.
Derudover er situationen i øjeblikket yderligere presset, fordi Tyrkiet i slutningen af februar 2020, besluttede at åbne grænserne mod Grækenland.
EU's asylpolitik:
Grækenland er i forvejen et af de EU-lande, der tager imod flest flygtninge og asylansøgere. Det skyldes især den gældende asylpolitik i Europa. Når man som asylansøger kommer til Europa, må man nemlig kun søge asyl i det første EU-land, man bliver registreret i . Det betyder, at de lande, der ligger ved Europas ydre grænser er under massivt pres. Det gælder bl.a. Grækenland – men også Italien og Spanien – som ofte er det første EU-land, asylansøgere ankommer til og registreres i.
Den græske ø Lesbos, som ligger ud for Tyrkiets østkyst er et af de steder, hvor særligt mange flygtninge og asylansøgere ankommer til EU.
Grækenland er allerede i gang med at sagsbehandle 75.000 ansøgninger om asyl, og nye kommer til hver dag. Til sammenligning modtog Danmark 2.700 ansøgninger om asyl i 2019. Det er det laveste i 11 år.
Kilder:
Hvad mener I, at EU skal gøre?
Vi mener, at EU skal yde både akut støtte til Grækenland og arbejde langsigtet for en ændring af asylsystemet:
- Akut støtte til Grækenland i form af nødhjælp, sagsbehandlere, kystvagter til at beskytte både flygtninge og grækere og fordeling af flygtninge mellem EU-landene.
- Langsigtet bør EU arbejde mod en ændring af det nuværende asylsystem. Vi har brug for et langt mere ambitiøst og robust asylsystem, der sikrer en retfærdig fordeling af flygtninge, der har fået tildelt asyl i EU, mellem alle EU-lande. Det er usolidarisk, at lande som Grækenland er under så massivt pres, alene på grund af deres geografiske placering.
På længere sigt mener vi også, at Danmark bør:
- Tage imod minimum 2000 kvoteflygtninge om året.
- Bidrage med øget udviklingsbistand for at afhjælpe årsagerne til, at så mange mennesker er på flugt.
Hvorfor taler I kun om børn?
Der bor flere tusinde børn i lejren, der hver dag står op til en usikker tilværelse. Børn under 18 år udgør hele 33-40 % af de 7.500 mennesker i den nye Moria-lejr, ifølge vores seneste informationer. Det seneste officielle tal fra juni lød på, at 42% procent af beboerne i den oprindelige Moria-lejr var børn under 18.
Flere af børnene er uledsagede mindreårige. Det vil sige børn, der er flygtet til Europa uden deres forældre. Det er nogen af de mest sårbare mennesker, og de har brug for al den hjælp, de kan få. Vi mener derfor, at vi bør sætte alt ind for at hjælpe de børn og deres familier, der sidder fast i Moria-lejren.
Kilde:
- https://www.theguardian.com/global-development/2020/oct/07/moria-20-refugees-who-escaped-fire-now-living-in-worse-conditions
- Dokumentarist Michael Graversen
Risikerer vi ikke bare at drukne, hvis vi tager imod flygtninge fra Grækenland?
Nej, det mener vi ikke. Vi mener, at Danmark skal tage imod flere flygtninge, hvis vi kan.
Vi mener, at Danmark har en moralsk forpligtelse til at overholde internationale flygtningekonventioner. Vi mener også, at vi har både plads og ressourcer til at hjælpe flere flygtninge. Antallet af asylansøgere i Danmark er det laveste i 11 år.
Vi mener, at Danmark kan og bør tage imod 500 børnefamilier fra lejrene. Både Finland, Portugal og Frankrig har allerede valgt at tage imod flygtninge fra flygtningelejre i Grækenland, Cypern og Malta. Finland, som er sammenlignelig med Danmark både ift. velfærd og befolkningsstørrelse, har taget imod mere end 100 flygtninge fra lejre i Europas yderområder.
Kilde:
Men er det ikke nok, at vi hjælper i nærområderne?
En stor del af de såkaldte nærområder - lande, der grænser op til de lande, som de største grupper af flygtninge og asylansøgere kommer fra - er i forvejen under massivt pres. I alt er der 79,5 millioner mennesker i verden, der har status som flygtninge, internt fordrevne eller asylansøgere. 85% af dem befinder sig i udviklingslande, der ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at varetage det massive pres. På verdensplan er det lande som Tyrkiet, Pakistan, Uganda og Colombia, der tager imod flest flygtninge.
Libanon – et land, hvis befolkningsstørrelse er sammenlignelig med Danmark – er det land i verden, der har det højeste antal flygtninge per indbygger. Libanon huser over 1 million flygninge, og det faktiske antal mennesker på flugt, der opholder sig i Libanon, er formodentlig endnu højere.
Der findes ingen præcis oversigt over, hvor mange mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Men i 2019 modtog Danmark kun 2716 asylansøgere, hvoraf 1731 mennesker fik tildelt flygtningestatus. Antallet af asylansøgere i Danmark er det laveste i 11 år. Med andre ord mener vi, at Danmark har ressourcer til at tage imod flere flygtninge.
Vi mener, at den politiske linje, Danmark i årevis har ført på flygtningeområdet, er usolidarisk overfor landene i nærområderne. Det gælder også lande indenfor EU’s grænser, som er under særligt pres – herunder Grækenland. Danmark og resten af EU bør vise international solidaritet og støtte Grækenland ved selv at tage imod flygtninge fra flygtningelejrene.
Kilde:
Hvordan mener I, at man skal håndtere flygtninge fra Moria-lejren under coronakrisen?
Hvis Danmark vælger at evakuere børn og familier fra Moria-lejren, skal myndighederne selvfølgelig følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og sætte børn og voksne i karantæne ved mistanke om corona.